forfatterskab

Skønlitteratur, faglitteratur og lydbøger

I 2005 udkom min første fagbog – en havebog – og siden da har jeg skrevet omkring 15 fagbøger, en personlig biografi, en række fiktionslydbøger og to ungdomsromaner. Nogle af bøgerne har jeg skrevet sammen med andre, nogle har jeg skrevet alene. Størstedelen af mit forfatterskab har kredset om store følelser som sorg, kærlighed og længsel, altid helst med en snært af humor, og de fleste af mine bøger er rettet imod et bredt publikum.

Jeg har også pseudonymet Barbara Nordström, som skriver ugebladsnoveller og sensuelle lydbogsfortællinger. Barbara Nordströms ambition er at røre sine lyttere og læsere med moderne, skandinavisk fiktion med fokus på kærlighed og nydelse.

forside kaerlighedens horisont
2024

Kærlighedens horisont

Lydbog. Hardcoverudgave kan købes ved henvendelse til anna@bridgwater.dk

England, starten af 1800-tallet: Den unge enke Elinor bor alene ved den engelske kyst. Hun har sin købmandsforretning og sin hund og er tilfreds med sin stille tilværelse. Men da hendes ungdomsven Samuel dukker op i byen, mærker Elinor længslen efter et andet liv. Og da hun bliver sat på gaden af sin udlejer, har hun ikke andre muligheder end at rejse til London. Men kærligheden kommer ikke let til Elinor, for samfundets normer er snerrende bånd. Hun må rejse videre, for fordømmelse og had knuser hendes håb.

Kærlighedens horisont er en roman om at følge sine drømme og at være tro mod sine egne værdier.

2023

Kærlighedens skibbrud

Lydbog. Hardcoverudgave kan købes ved henvendelse til anna@bridgwater.dk

Kærlighedens skibbrud er en selvstændig fortsættelse af Kærlighedens kyst. Udgivet den 1. november 2023 på Mofibo. Romanen følger Liza, som deler livet med den rå smugler John, men som må begå en forfærdelig gerning for at redde sig selv. Hun tør ikke satse på kærligheden, men af angst for at blive anklaget for en forbrydelse, må hun rejse fra den by, hun har levet i hele sit liv.

kaerlighedens skibbrud 1200x1200
kaerlighedens kyst forside
2023

Kærlighedens kyst

Lydbog. Hardcoverudgave kan købes ved henvendelse til anna@bridgwater.dk

Året er 1800, og Napoleonskrigene raser i Europa. På den engelske kyst lever den unge Emma Hawkins et stille liv, mens hun venter på, at hendes forlovede skal vende hjem fra krigen. Men først vender et  brev op og ned på hendes tilværelse, og kort tid efter bliver et dansk skib opbragt i havn i den by, Emma bor i. Ombord er den danske skibskok Silas og den unge blinde passager Thomas, og Emma bliver hvirvlet ind i de to danskeres skæbne.

Kærlighedens kyst er første del i en trilogi på Mofibo, og lytterne har taget godt imod den.

2023

Koldt lys

Lydbog og print på forlaget Superlux

Privatdetektiven Nina Ring er tilbage og på sporet af en ekstremistisk gruppe med skumle planer. Mens hun ser gruppens medlemmer efter i sømmene, får hun en mistanke om, at hun har en hidtil ukendt søster, alt imens hun falder for den charmerende boghandler Sebastian.

Koldt lys e1693225045262
Anna Bridgwater Jens Einar Jansen tæt på men udenfor forside udgivet af gyldendal fagbog
2022

Tæt på, men udenfor

fagbog m. Jens Einar Jansen

Råd og viden om livet som pårørende til et menneske med en psykisk lidelse. Bogen er skrevet til alle dem, som har et menneske med en psykisk lidelse i deres liv. Det er hårdt at være pårørende, og pårørende til mennesker med psykiske lidelser oplever typisk forvirring, vrede og sorg, samtidig med, at de gerne vil hjælpe den person, som har lidelsen. Men midt i kaosset, afmagten og sorgen er der en vej – tingene kan blive bedre, også for pårørende.

2021

Leg med ild

Lydbog og print på forlaget Superlux

Nina Ring er desperat. Hun er 40, fattig og droppet – både som journalist og af sin kultursnobbede kæreste, som hun skylder 10.000 kr. i mangel af bedre slår hun sig ned som privatdetektiv. Hendes første kunde har hun mødt en mand på Tinder, som hun vil have tjekket ud, men Nina opdager hurtigt, at sagen har tråde tilbage til en gammel mordbrand. Nina opsluges af den gamle sag – og af en ny elsker.

Anna Bridgwater susanne cordes Leg med ild forside
Anna Bridgwater Helt væk forside
2021

Helt væk

Ungdomsroman

Det er sommeren inden 1. g., og efterskoleveninderne Lulu og Mia rejser til Kap Verde for at arbejde sommeren over på et guesthouse. Hvad Mia ikke ved, er, at Lulus glade og livlige ydre dækker over en psykisk sårbarhed. Lulu forsvinder mere og mere, og pludselig står Mia helt alene i en krise, hun slet ikke kan løse på egen hånd.

Andre udgivelser

decorative-divider-454B1F Rasende effektiv redaktør, forfatter, underviser og foredragsholder Anna bridgwater med farve m blomster mini manner footet

Bogen blæste jeg igennem, men den sad lidt i mig. Fordi dens indhold og budskab er godt.

Bogbloggeren Bookeater
om Casafuskingblanca

… velfortalt og spændende læsning om rejselyst og drømme, venner, forældre og forelskelse – og også om angst, grænser og identitet.
En god ungdomsbog …

Lektorudtagelse
om Helt Væk

De meget personlige beretninger flettes sammen med refleksioner over livet og døden og religionens betydning.

Information
om De overlevende

kontakt mig:

eller følg mig på de sociale medier: